1966 CADILLAC
DE VILLE CONVERTIBLE

"Til Dream-Machines

Jeg skriver dette kundebrev til Dream-Machines fordi jeg gerne vil fortælle omverdenen, hvor tryg og tilfreds jeg har været for, at handle en Cadillac De Ville Convertible fra 1966 med Dan.

Jeg har altid drømt om, at få en amerikaner flyder igen siden jeg havde en Plymouth Fury fra 1973 tilbage i 1980. I de seneste 10 år har jeg ævlet om, at få en Corvette fra midt i 70'erne, da jeg synes, at dette corvette design er et af de bedste der findes. En corvette er dog ikke en "flyder" så jeg har været lidt skitsofren omkring, hvad jeg egentlig var til.

For snart 1½ år siden mødte jeg så tilfældigt en gut igennem mit arbejde, som selv hygger sig med amerikaner biler. Han fik fortalt mig, at en cadillac convertible fra midt i tresserne er "bilen", hvis man drømmer om en rigtig flyder. Interessen for en cadillac blev derfor vakt og jeg surfede efterfølgende rundt på nettet, snakkede med folk fra en Cadillac klub osv. Jeg måtte give manden ret en cadillac fra midt i tresserne er en fed bil så jeg begyndte, at lede efter en cadillac på nettet. Det blev til søgning i USA, Sverige, og alle mulige andre steder uden, at jeg synes der var en der ramte mig lige i hjertet eller, hvor drømmen om Cadillac nu sidder.

Så en dag i juli 2005 ringede den gut som havde fået mig sporet ind på Cadillacer og fortalte, at han kendte en som fik en Cadillac De Ville convertible fra 1966 til Danmark fra USA. Det viste sig, at være Dan fra Dream-Mashines. Han fortalte, at Cadillacen kom fra Texas og blev lodset i Århus havn. Da jeg bor i Århus var det derfor nærliggende, at komme ned til havnen for at se Cadillacen når den var pakket ud. Jeg ringede derfor til Dream-machines og fik dermed min første kontakt til Dan. Dan og jeg aftalte så et mødetidspunkt på havnen den dag den skulle ankomme. Da jeg kom ned til havnen stod Dan allerede klar med Cadillacen og selvfølgelig med "hatten" nede- det var jo sommer. Dan havde fået liv i maskineriet og jeg tog mig straks en tur. Efter den tur var jeg solgt. Den Cadillac skulle jeg eje. Efter køreturen fik jeg en rigtig god snak med Dan om Cadillacen og han fortalte mig en hel masse om den. Allerede her kunne jeg mærke at Dan skulle være manden der skulle skaffe mig en Cadillac. Jeg havde imidlertid et lille problem med finansieringen, da jeg var ved, at sælge mit sommerhus og fortjenesten herfra bl.a. (efter aftale med chefen, I ved hende der sidder på kassen) skulle bruges til at investere i en Cadillac. Men mit sommerhus var desværre ikke solgt. Jeg måtte derfor forlade havnen velvidende, at det måske ikke blev den Cadillac jeg skulle komme til, at eje. Surt show.

I det efterfølgende halve år var jeg inde på Dream-Machines hjemmeside 5 gange om dagen for, at se om Cadillacen var solgt. Da vi så nåede hen sidst i december 2005 fik jeg så mulighed for at fremskaffe den nødvendige kapital til, at købe drømmebilen. Da Cadillacen fra Dream-Machines som jeg havde prøvet om sommeren ikke var solgt måtte jeg jo hugge til med det samme. Jeg ringede derfor til Dan og sagde "nu er det nu". Vi fik hurtig aftalt, at jeg lige skulle se Cadillacen en sidste gang inden jeg sagde endelig ja. En søndag kørte jeg så ned til Dan, som havde arrangeret en lift så jeg ogsåkunne se Cadillacen underneden. Efter en nogle gode timer sammen med Dan, hvor vi fik set godt på Cadillacen var jeg ikke spor i tvivl. Med Dan's oprigtighed omkring Cadillacen var jeg helt tryg ved, at indgå en handel med Dan. Så da jeg kørte fra Varde følte jeg mig glad som en lille dreng jule aften ikke kun fordi jeg blev nu den lykelige ejer af en fed flyder, men ligeså meget som den tryghed jeg følte ved at handle med Dan.

Tirsdagen efter tog jeg et tog til Varde for, at hente Cadillacen. Jeg havde for en sikkerheds skyld en taske med lidt værktøj med, hvis så fremt i fald der skulle ske et eller andet. Men turen hjem gik rigtig fint med ca. 65mph på motorvejen. Cadillacen står nu i min garage og venter på, at blive kælet lidt for og få nummerplader på. Og så skal der cruises.

Med den oplevelse jeg har haft med Dream-Machines og specielt med Dan kan jeg kun varmt anbefale andre, at gøre det samme som jeg, køb amerikanerbil hos Dream-Machines.

Måske vi se derude til sommer.

Hilsen Kurt"