1961 BUICK ELECTRA 225
CONVERTIBLE

Store svulmende amerikanerbiler har altid fascineret mange, men færre har villet indrømme det og vi er endnu færre, som blæser på sund fornuft og gør noget ved det.
Mit navn er Brian Øhrstrøm Hansen og jeg har rodet med amerikanerbiler, de sidste 16-17 år. Det har dog mest været Chevy´s, ( 3 Camaroer og 1 El Camino).
I foråret 2000 mødte jeg Dan på stumpemarked i Fredericia og sagde ja til arbejde for ham, så vi kan få nogle flere amerikanerbiler på gaden, her i vores jantelovsplagede land. I sommeren 2002 var min 80ér Camaro repareret og forbedret fra A-Z (fin bil) og ønsket om noget andet begyndte at melde sig, men skulle der være plads til både hustru (som også elsker USA-biler) og børn, var vores nye bil nødt til at være en flyder og helst en convertible, hvem vil ikke gerne køre uden tag på. Fruen og jeg brugte en uges tid på at studere forskellige modeller som kunne være interessante for os. Nr 1 på listen for mit vedkommende var en 1961 Buick Electra 225 convertible, da den havde lidt bløde former som karakteriserede biler fra halvtredserne, men samtidig var den lang, bred og ikke mindst lav. Buick årgang 1961 er også helt specielt karosserimæssigt, den har ikke meget til fælles med hverken 60éren eller 62éren.
Men ak der var kun lavet 7158 Electra Convertible´s i 1961 så det blev jo nok ikke til noget, men jeg burde have vist bedre med Dan.
Efter at have arbejdet sammen med Dan i 2½ år, vidste jeg at han var til at stole på og jeg bad ham finde en bil til os. Ikke engang en uge senere ringer han og spørger om jeg sidder ned, ellers måtte jeg hellere gøre det, for han havde fundet vores Buick Electra 225 Convertible til os, ganske få fejl og med kun 71000 miles på ”uret”. Weekenden blev hektisk, men allerede søndag kunne jeg ringe til Dan og sige okay.
Cirka 3 måneder senere ankom vores Buick og 3 andre lækre amerikanerbiler til Århus havn.
Jeg tror både fruen og jeg havde sommerfugle i maven, da vi kørte ind på havnen, det var jo trods alt en pæn sjat penge, man havde lagt uden at have set bilen, men der stod ”hun” en ægte flyder convertible med alt hvad det indebærer og hun var akkurat som beskrevet for os. Vi hældte en smule benzin både i tanken og en sjat i karburatoren hvorefter ”hun” startede med det samme. Efter at have kørt 1-2 minutter spandt motoren, som en veltilpas kat, men man kunne tydeligt fornemme tigeren bag, hvilket vi også fik bekræftet, da vi kørte ”hende” ad motorvejen hjem til Vejle.
Hjemme i værkstedet gav jeg bilen et grundigt check, men fandt ikke noget, selvom det ikke ville have overrasket mig, bilen er jo 41 år gammel. Til alle jer der går derude med en drøm om amerikanerbil i garagen.

Lad Dream-Machines opfylde den.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til os på tlf. 75853061. eller mobil. 40916009.

Med venlig hilsen.
Maj-Britt og Brian Hansen.

BACK